Ydelser
For at kunne navigere som iværksætter og virksomhedsejer er der en række forhold, der skal være i orden. Du skal have et godt forretningskoncept, kende egne personlige og faglige kompetencer, have et netværk at sparre med, have adgang til rådgivning og måske endda have din egen mentor.
Livet som iværksætter og virksomhedsejer er på mange måder anderledes end livet som lønmodtager; og da hovedparten af os er opdraget i en lønmodtagerkultur, er udfordringerne lige så mange som fordelene.
For at kunne nyde friheden som "solist" er det vigtigt at kunne navigere hensigtsmæssigt, og det skal de fleste af os klædes på til . Du skal nu kunne overskue og ofte også udføre alle faser i din ”produktion”: Du skal hele tiden have fokus på: 1. opsøgende arbejde (finde potentielle kunder), besøge dem og få ordrer i hus 2. Designe de opgaver du allerede har i ordre bogen (planlægge) 3. Udføre opgaver (løse og implementere) 4. Lave opfølgning (kundepleje)
Samtidig sker der ofte det, at venner og familie efterhånden bliver træt af at høre om og sparre med dig om din virksomhed, ... de kan ganske enkelt ikke sætte sig ind i alle dine problemstillinger. De ønsker ”blot” at have det liv, de havde, før du gik solo, sammen med dig. Derfor er det værdifuldt at sparre med andre iværksættere og virksomhedsejere om alle dine iværksættertanker.
I KIVIN er muligheder, potentialer, målrettethed og proaktivitet nøgleord for de metoder vi arbejder med i iværksætternavigation. På de følgende sider kan du se mere om, hvad vi konkret tilbyder.
|